Quantcast
Channel: Frida Elm » bil
Viewing all articles
Browse latest Browse all 12

Fra badeland til julehygge

$
0
0

Så er det endnu engang blevet december – og derved julemåned med alt hvad der dertil hører af julearrangementer, nisser osv.

De sidste dage i november blev til gengæld brug i et badeland i Tyskland. Om torsdagen var jeg i skole – men blev hentet en time tidligere, end jeg normalt har fri. Derfra kørte vi direkte mod færgen i Rødby.

Efter 45 minutters sejltur og yderligere en god halv times kørsel, var vi ved badelandet Weissenhäuser Strand, hvor Filippa, Linus, Henrik og Janne allerede ventede på os. Mormor og morfar skulle også have været med, men morfar var blevet syg, så de måtte blive hjemme.

Her havde vi to store lejligheder ved siden af hinanden. Så mens mor og far brugte den ene, sov Vilde og jeg inde hos de andre. Den første nat sov jeg sammen med Filippa, fordi vi normalt står op nogenlunde samtidig.

Næste formiddag var vi i badelandet, hvor der var masser af sjove vandrutsjebaner og dejligt varmt vand. Vi spiste også frokost her, inden vi tog videre til et legeland.

Her var der en masse sjove og spændende ting. Det blev dog lidt for spændende, da jeg var ude på en klatrebane sammen med far, Henrik og Linus – for der var godt nok langt ned (selvom man var spændt fast). Og det var ikke nemt at træde på de mange vippende brædder, gyngende tov osv.

Efter en lang dag, var jeg meget træt – og kom i seng. Og denne gang sov jeg sammen med Linus – som jeg vist fik vækket ret tidligt næste morgen.

Her gentog dagen sig så igen. Først var vi i badeland og derefter i legelandet. Eneste forskel var, at jeg ikke var oppe at klatre – og at vi fik is, efter at vi havde badet.

Søndag skulle vi så hjem igen. På vejen var vi inde i en grænsebutik i Tyskland – hvor der var rigtig mange mennesker. Det var der også på færgen, hvor der blev udsolgt i pølser, inden vi fik købt vores. Så i stedet stoppede vi ind ved et pizzeria i Rødby, inden vi kørte resten af vejen hjem.

Så var det så blevet første december. Og mandag morgen lå der en gave fra nissen – En Lego Friends julekalender med Lego i. Til gengæld havde nissen så også spist de pebernødder og drukket det portvin, som vi havde sat frem til den.

Far og jeg skulle tidligere af sted til skolen, for kl. 7.30 skulle vi stå klar i et fakkeloptog, der skulle hylde lærere og pædagoger, fordi de klarer den nye skolereform så godt.

Bagefter var der klippeklistredag på skolen, hvor mor og Vilde også var med. Her spiste vi morgenmad og lavede julepynt til vores klasse. Og da Vilde og jeg kom hjem, lavede vi juledekorationer sammen med mor.

Tirsdag var der så julearrangement i gården, hvor vi tændte ”juletræet” (som bare var et almindeligt træ) og spiste æbleskiver. Her var alle de andre – samt Ellinor, Arthur, Mette og Casper.

Og torsdag var der så julearrangement i Vildes børnehave. Jeg blev hentet fra skolen af mor, og vi tog også Ellinor med. Det var lidt mærkeligt at være tilbage i børnehaven. Man da den første generthed havde lagt sig, var det nu også meget hyggeligt – og så fik vi jo æbleskiver igen.

Weekenden startede med svømning. Egentlig skulle vi have kørt i kassecyklen, men vejret var så dårligt, at vi tog bilen i stedet for. Da vi kom hjem igen, var mor taget til julefrokost, så vi tre hyggede os sammen med pizza og efterfølgende fredagsslik

Lørdag var de så blevet fars tur til at skulle til julefrokost. Inden da var vi alle fire i Nørrebro Teater, hvor vi så teaterstykket Rosas Juleeventyr (med Rosa fra Rouladegade). Om eftermiddagen fik jeg malet min papmachegris. Og så fik vi også bagt kagefigurer.

I går startede dagen med, at nissen havde lagt en gave hver til Vilde og jeg. Jeg fik en Modig Lego Friends pakke, mens Vilde fik en legekat i en bur.

Senere var jeg til julearrangement ved Herstedhøje Naturcenter sammen med mor, Vilde, Olivia, Jolie, Zandra og Shyam (mens far var hjemme). Her lavede vi trænisser og juledekorationer. Og da vi kom hjem igen, legede jeg videre med Olivia – først hos hende og bagefter hos os.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 12

Latest Images

Trending Articles


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Knabstrup krus landmand serie


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Moriya Suwako (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Dance


Mushroom Dance


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Sælges: Linn Kudos (Tuner)


Koobee A790T LeWa


Naruto Shippuden Episode 481 Subtitle Indonesia


Cirno Akkanbee (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Aida Mana (PreCure Dokidoki!)


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)